CBD-Care4pets

Når kun det bedste, er godt nok

KLORHEXIDINPUDDER 1% 50 G TIL DYR

DKK 125,00

Sårpleje til dyr- Et godt alternativ til antibiotika

Klorhexidinpudder er velegnet som lokalt desinfektionsmiddel af sår og hudpleje på huden til hunde, katte og andre dyr. Indeholder zinkoxid der hjælper med at er udtørre og virker helende på sår. Er derfor velegnet til små sår, skrammer, rifter, mindre læsioner og hudafskrabninger. Klorhexidin har også en dræbende virkning på langt de fleste bakterier.

Beskrivelse af klorhexidinpudder

Klorhexidinpulveret kan bruges hver dag og også flere gange om dagen hvis det er nødvendigt og kan også anvendes til desinfektion af betændte sår og pletter, bør dog ikke anvendes til større og åbne sår da sårsekret det kan hæmme sårhelingen og nedsætte virkningen af klorhexidin. Såret bør altid renses grundigt inden opstart med pudderet.

Tip: Brugen af sæberester i såret kan nedsætte virkningen af klorhexidinpudderet

Hvad bruger man klorhexidinpudderet til?

  • Desinfektion og bekæmpelse af hotspot
  • Ved svamp i poterne, sammen med grundig potevask
  • Som et bakteriedræbende middel
  • Forebyggende så små rifter ikke udvikler sig
  • Desinficering ved sår og skrammer

Hvorfor klorhexidinpudder?

Det tørre pudder er nemmere og bedre at dosere end for eksempel en våd spray hvor det ikke er muligt at se hvornår behandlingen skal gentages, her med klorhexidinpulveret bliver det synligt hvornår en gentagelse skal finde sted. Ønsker man et lignende produkt med flere helende egenskaber kan Derm 10 fra firmaet Nextmune anbefales.

Kig dit dyr efter dagligt

I det daglige eftersyn af dyret er det vigtigt at kigge efter sår, rifter og skrammer, så de ikke får lov til at udvikle betændte sår hvis de overses og i værste fald ende med bakterier og infektioner. Det er derfor vigtigt at se sit dyr igennem dagligt for at konkludere om der er noget der trænger til pleje eller behandling. Som hovedregel skal alle sår på dyret holdes rene og fri for skidt.

Spyttet kan forværre sårets tilstand

Det er også vigtigt at dyret ikke slikker på sine sår da såret så podes med bakterierne og øger risikoen for betændelse og infektioner. Sårhelingen bliver også hæmmet ved det, da spyttet holder sårskorpen opblødt og såret på den måde ikke får ro til at kunne hele.

Tag klorhexidinpudderet med på tur

Bøtten er lille og fylder ikke meget, så den kan nemt ligge i dyrets førstehjælpstaske hvor man også kan have førstehjælpsbogen som også kan købes her i shoppen liggende med råd og vejledning til korrekt sårpleje. Hav den med i tasken eller lad den ligge fast i bilen så du altid har den lige ved hånden.

Fremgangsmåde ved små sår, skrammer og mindre læsioner

  • Trim eller klip rundt omkring såret så pels ikke kan sidde fast i såret imens det heler.
  • Læg et gazebind henover såret imens man klipper pelsen rundt om så der ikke falder hår ned i såret.
  • Rens såret med klorhexidinpudderet ved at drysse en passende mængde i og omkring såret
  • Tør såret forsigtigt med lidt gaze eller kompres
  • Forbind såret med gazebind/ bandage
  • Tilse såret dagligt indtil heling

Hvornår skal dyrlægen tilkaldes?

Som udgangspunkt bør man kontakte sin dyrlæge hvis man er utryg ved dyrets skade, hvis den opfører sig anderledes end den plejer. Hvis den ikke vil spise eller drikke og virker smerteplaget. Ved større sår og blødende læsioner bør man lade sit dyr tilse af en dyrlæge da den slags sår og læsioner kan kræve en penicillin behandling og anden dyrlægebehandling.

Specielt ved bidsår

Selvom et bidsår ikke ser særlig voldsomt ud , så kan de stadig være dybe og fyldte med bakterier der kan medføre infektion som kan sprede sig til muskel og væv hvis de ikke behandles. Det skyldes at de tænder der har bidt ofte er fyldt med bakterier, man bør som hovedregel  ikke bruge et desinfektionsmiddel eller anden sår rens i et bidsår, men lade det tilse af en dyrlæge.

Anvendelse

Kan bruges dagligt efter behov, klorhexidin skal dog altid anvendes med forsigtighed

Indhold i klorhexidinpudder

Indhold pr 50 g: 1/2  g klorhexidin hydroklorid, 1,5 g zinkoxid, majsstivelse.

Opbevaring og holdbarhed

Klorhexidinpudder opbevares bedst ved stuetemperatur og kan holde sig fra den dato den bliver produceret og 3 år frem, efter åbning kan den holde sig i 1 år.

 

☜ Retur til webshop