CBD-Care4pets

Når kun det bedste, er godt nok

KURSUS KOSTTILSKUD TIL HUNDE

DKK 1.600,00

Hundekursus med hjerneeksperten Milena Penkowa om kosttilskud

Lørdag Den 29 Maj 2021 kl: 10-17
Søndag Den 30 Maj 2021 kl: 10-17

VITAMINER, MINERALER, KOSTTILSKUD & OPTIMAL KOST TIL KÆLEDYR

Weekendkursus om kosttilskud og korrekt kost til dyr – med fokus på hunde, men kurset er også relevant for ejere af katte og heste. Kurset lærer dig alt hvad du bør vide om alle vitaminer, mineraler, olier (fiskeolier, cannabisolier m.fl.) og nutraceuticals, hvis du vil optimere din hunds helbred og give den et sundt og langt liv.

Afholdes på:

Nordsjællands konferencecenter
Gydevang 39
3450 Allerød

Der er sket fremskridt

Tidligere tiders opfattelse af kosttilskud og kosten har ændret sig i takt med forskningens fremskridt. Hvor man tidligere doserede lidt i foderet med henblik på at undgå en konkret mangeltilstand, bruger mange i dag vitaminer og mineraler i anderledes høje doser for at modvirke konkrete sygdomme og/eller optimere helbred og immunsystem mest muligt.

Hvad viser forskningen om kosttilskud?

De fleste vil hellere benytte et naturligt middel i stedet for et syntetisk lægemiddel, der skaber bivirkninger. Det der afholder de fleste fra at kunne bruge kosttilskuddene, så de virker efter hensigten er som oftest manglende viden om dét, der foregår i forskningen. De færreste kan læse videnskabelige artikler, der er skrevet på fagsprog, så kun læger og forskere forstår dem, og det er synd, for dermed går størstedelen af befolkningen glip af værdifuld viden.

Brugt rigtigt, viser forskning at man med de nye doseringer og kombinationer af de enkelte tilskud kan afhjælpe en række hyppige lidelser hos kæledyr. Selv i tilfælde af uhelbredelige sygdomme, kan man lindre dyret og reducere hastigheden på sygdommens fremadskriden. Det er imidlertid afgørende hvordan man fastlægger dosis og indtagelsesform, ligesom det er væsentligt hvordan, de enkelte vitaminer og mineraler kombineres, hvis en specifik effekt skal opnås.

I løbet af weekenden gennemgås en række eksempler og cases

Deltagerne lærer hvordan de skal sammensætte kosttilskud og fødevarer, således de kan behandle hunde og andre kæledyr for bl.a. smerter, hotspot, gigt, allergi, eksem, livsstilssygdomme, fordøjelse, epilepsi, hjertekarsygdomme, lavt stofskifte, demens, stress, hudsygdomme  hårtab, (dermatoser), angst, infektioner og tarmsygdomme, autoimmune tilstande, nyresygdom, overvægt, diabetes -og meget andet.

Indvirkningen af kosten spiller også en mærkbar rolle, og derfor gennemgås alle de vigtigste fødevarer også på kurset.
Der gennemgås også hvorledes man bedst supplerer sit kæledyrs anticancerbehandling med de rette tilskud, som kan hæmme cancervækst.
Kosttilskud er i dag mange ting, men de mest virksomme har for længst været underkastet videnskabelige placebo-kontrollerede tests på niveau med lægemidler og vitaminer. Det har resulteret i en hel række af tilskud, der beviseligt kan bedre en række tilstande.
Der lægges vægt på effekten over for en række almene helbredslidelser, som manges kæledyr døjer med. Formålet er at vidensdele fra forskningens verden, så deltagerne bliver i stand til at sammensætte kost og skelne mellem virksomme og tvivlsomme kosttilskud. Man undgår derfor at spilde penge på uvirksomme produkter samt opnår viden om hvordan man får mest ud af vitaminer, mineraler og øvrige kosttilskud samt den mad, dyrene spiser.
Dette weekendkursus er delt op i 2 dage, hvor den første dag beskæftiger sig primært med vitaminer, mineraler og præbiotika. Den anden dag omhandler alle andre kosttilskud inklusiv olier (fiskeolie, cannabis), nutraceuticals (gurkemeje, ingefær, glukosamin, hyben, m.fl.) og fødevarer. Der bliver tid til spørgsmål og fordybelse i emnerne,
De regler omkring corona der er gældende på kursusdagene om at holde afstand og at spritte af hyppigt bliver selvfølgelig overholdt og der vil være mundbind og håndsprit tilgængelig under hele kurset.
Hvis man efter kurset ønsker at få de anvendte slides til evig eje, kan man medbringe et USB stik hvor de kan blive lagt ind på.

Prisen er for begge dage, inklusiv forplejning