CBD-Care4pets

Når kun det bedste, er godt nok

OMEGA 3 TIL HUND, KAT OG HEST 500 ML

SKU BADDAKY-500 ,

DKK 269,00

Omega 3 i svensk topkvalitet der anvendes af dyrlæger

Denne fiskeolie fra svenske Nextmune er blandt markedets højeste i indhold af fedtsyrerne EPA+ DHA og det er enda i en meget lille mængde. Hvilke fedtsyrer der er i en omega 3 er det vigtigste når man kigger efter hvilken man skal vælge. Jo højere mængde omega 3 jo bedre. De positive helbredsmæssige effekter af disse to fedtsyrer er bredt dokumenterede både for hund, kat og hest.

Skal man undgå Omega 6?

Man skal ikke undgå omega 6 da den spiller en vigtig rolle i at holde nogle sygdomme på afstand. Den er en vigtig del af immunforsvaret, men det indbyrdes forhold imellem omega 3 og omega 6 bør mindst være 1:1

 Der er desværre meget LIDT indhold af omega 3 i det meste hundemad og ofte et RIGTIG stort indhold af omega 6 tilsat, da det findes i kød, fjerkræ, soja, korn mm. I. At et foder er blevet tilsat omega 3 og ofte også omega 6 kan desværre ikke opveje den skæve balance.

Hvorfor behøver hunde omega 3 og omega 6 fedtsyrerne?

Både omega 3 og omega 6 er nødvendige at tilføre, da de ikke dannes naturligt af pattedyr. Begge fedtsyrer har den evne at kunne producere hormoner og virker som antioxidanter. Det betyder, at de f.eks. kan bekæmpe betændelse i huden og forbedre hudbarrieren, så bakterier har vanskeligere ved at inficere huden.

Hvis man vælger at give et tilskud for at kunne genskabe balancen imellem Omega 3 og Omega 6 så er det bedst at vælge et fiskeolieprodukt hvor der KUN er et indhold af omega 3.

Nextmunes olier indeholder netop kun omega 3 fra små fisk som ansjoser og sild, der foruden omega 3 også indeholder mange gode og vigtige mineraler og man får hele 750mg EPA og 470mg DHA for hver 5 ml olie.

Hvad skal man kigge efter i en fiskeolie?

Kvaliteten kan ikke ses på fiskeolien og der er ingen garanti for at de dyreste olier er de bedste eller at de billigste er ligeså gode som de dyre. Jo mindre størrelse fisk jo bedre, da de i så fald er planktonædende og dermed mindre risiko for tungmetaller, dioxiner og kviksølv. Hvis fisk æder fisk er der større risiko for højere mængder tungmetaller.

Hvor kommer fiskene fra?

At kende fiskeoliens ophav, hvor råvarerne stammer fra, om der er sporbar lovlig-og bæredygtigt fiskeri, fiskeoliens renhed, produktionsmetode, fedtsyre- og sensoriske analyser, forpakning og opbevaring vil alt sammen påvirke kvalitet og pris. Der er fuld sporbarhed og olien er certificeret af Friends og Sea, GMP, GOED og er godkendt af det amerikanske FDA for produktionen af FOOD QUALITY OIL. Den er også godkendt til humant konsum og kan derfor indtages af mennesker såvel som dyr.

Hvordan bliver de bearbejdet?

Omega 3 olien bliver lavet i Norge og består af sild og ansjoser fra stillehavsområderne ud for Sydamerika, Efter en bæredygtig fangst, bliver fiskene skånsomt forarbejdet i en mild form der hedder molekylær destillation, den proces renser uønskede stoffer væk uden at skade fedtsyrerne. Et smagspanel analyserer og olien testes for tungmetaller, dioxin, kviksølv og andre miljøgifte.

Fiskeolies effekt på helbredet

De generelle helbredsmæssige fordele ved fiskeolie er følgende:

  • Sundere hud og mindsket tendens til tør hud
  • Flot og glansfuld pels, der generelt er mindre tør
  • Mindre fældning
  • Øget udholdenhed ved visse fysiske aktiviteter (f.eks hundesvømning, canicross, military, agility )
  • Styrket immunforsvar, mere energi, mindsket inflammation
  • Reducering i led og gigtsmerter hos dyr med ledproblemer
Indeholder E-Vitamin som antioxidant og for at undgå harskning:

Hvis man samtidig bruger CBD dråber skal man være opmærksom på at omega 3 olien skal forskydes med 2 timer imellem brugen af CBD, da E-vitaminen skal ind i de samme celler og kroppen ikke kan optage begge dele på samme tid.

Bivirkninger ved for høj dosering:

Selvom fiskeolie er sundt for dyr, kan det også medføre bivirkninger. Dette gælder især for hunde, der ikke kan tåle fiskeolie, men også hvis hunde får for meget – og især hvis det sker over længere tid. Fordi bivirkningerne især forekommer ved overdosering over lang tid, er det meget vigtigt, at man altid følger instruktionerne omkring dosering på fiskeoliens emballage.

Reaktioner på olien:

Eftersom alle fiskeolier såvel som hunde, katte og heste er forskellige, kan de enkelte reaktioner på den samme fiskeolie være meget forskellig. Nogle dyr får en sundere hud, pænere pels og et bedre overordnet helbred, hvor andre måske slet ikke kan tåle olien. Man må derfor prøve sig frem. Herudover er det også en god ide, at tale med dyrlægen om brugen af fiskeolie og andre kosttilskud generelt.

Forholdsregler:

Til hunde og katte som har, eller har haft sygdomme som kan påvirke kroppens evne til at fordøje fedt anbefaler vi at opdele daglig anbefalet dosering i flere mindre serveringer eller at tilbyde Nextmunes Omega-3 kapsler istedet.

Holdbarhed:

Uåbnet flaske: 2 års holdbarhed fra produktionsdato

Åbnet flaske: 3 måneders holdbarhed i køleskab

Nextmunes olier fåes også i en flaske på 200 ml til små dyr eller som kapsler hvis man synes det er nemmere eller hellere vil have det.